.svg){kind=small}
Introduktion
Lokale råd i Storbritannien står over for et hidtil uset økonomisk pres, og en ud af fem står potentielt over for insolvens i 2025. Disse kommuner skal opfylde kravene til vigtige tjenester, som f.eks. affaldshåndtering, på baggrund af stadigt faldende budgetter. Denne udfordring kompliceres yderligere af de strenge mål for affaldshåndtering og genanvendelse, der er pålagt af regeringen og de regulerende organer. Kommunerne skal finde en måde at investere skatteydernes penge klogt på for at opretholde servicekvalitet og tilfredshed, samtidig med at de søger omkostningseffektive løsninger, der giver det bedste investeringsafkast.
Gareth Mitchell, UK Partner Manager hos Heliot Europe, diskuterer potentialet i IoT-teknologi og sensorer i affaldshåndteringsapplikationer for lokale råd, som en del af løsningen på at give et omkostningseffektivt og effektivt svar på dette problem.
Finansielle og lovgivningsmæssige udfordringer
Kommunalbestyrelser i hele Storbritannien navigerer i et udfordrende miljø præget af alvorlige budgetbegrænsninger og stigende økonomisk pres. Den seneste udvikling i kommunekonkurser understreger, at det haster for kommunerne at bruge de penge, de har, fornuftigt. Problemer som huller i vejen er stadig en stor bekymring for mange beboere, hvilket illustrerer udfordringen med effektive investeringer i infrastruktur midt i finansiel ustabilitet.
Ifølge Local Government Association (LGA) bruger de britiske kommuner ca. 852 millioner pund om året på affaldsbortskaffelse, og mange kontrakter går flere år tilbage og er potentielt ikke længere egnede til formålet. Det er derfor et oplagt område for kommunalbestyrelserne at fokusere på for at maksimere omkostningseffektiviteten og besparelserne og reducere budgetomkostningerne.
Disse økonomiske udfordringer forstærkes af de strenge lovkrav, der stilles til kommunerne om affaldshåndtering og genbrug. Ministeriet for miljø, fødevarer og landdistrikter (DEFRA) vil indføre ” enklere genanvendelseslove ” fra 2026 med det formål at reducere mængden af madaffald, der ender på lossepladsen, og dæmme op for skruppelløs affaldshåndtering.
Nøglebestemmelser som EU’s affaldsrammedirektiv og den britiske miljølov fra 2021 pålægger også kommunerne at opfylde specifikke mål for genbrug og affaldsreduktion. Manglende overholdelse af disse regler kan føre til store bøder, øgede omkostninger til bortskaffelse af affald og tabte finansieringsmuligheder. Kommuner, der ikke lever op til disse mål, kan få svært ved at sikre statslig finansiering i fremtiden i forbindelse med miljø- og affaldshåndteringsinitiativer, hvilket yderligere forværrer deres økonomiske pres.
Øget effektivitet med automatisering og IoT
For kommunerne er de nuværende affaldshåndteringsprocesser i høj grad afhængige af manuelt arbejde, underleverandører og affaldshåndteringsfirmaer. Disse affalds- og genbrugsbeholdere indsamles efter en bestemt rutine og indsamles ofte, når de ikke er fyldte, hvilket fører til spildte arbejdstimer og ineffektiv ruteplanlægning. Den slags ineffektivitet dræner kommunens ressourcer og budgetter, øger driftsomkostningerne og afleder midler fra andre vigtige områder. Derudover skal kommunerne betale højere deponeringsafgifter og forbrændingsgebyrer, når genbrugsmålene ikke nås, hvilket yderligere belaster de økonomiske ressourcer.
Ved at automatisere processen med at tømme disse beholdere med IoT-sensorer er det muligt at overvåge beholdernes fyldningsgrad og få IT-systemer til at markere, når en beholder er klar til at blive tømt. Denne tilgang giver flere fordele for kommunerne, herunder omkostningsreduktion, forbedret ruteoptimering ved indsamling af skraldespande og forbedret driftseffektivitet. Disse IoT-enheder har lang batterilevetid og er i stand til at fungere pålideligt i forskellige miljøer, herunder kulde, regn og områder med begrænset mobilsignal. De kan også bruges i underjordiske beholdere, hvor traditionelle tilslutningsmuligheder ikke fungerer.
Brugen af IoT-sensorer til overvågning af affaldsbeholdernes fyldningsgrad optimerer indsamlingsplanerne og giver data i realtid, som forbedrer beslutningstagningen og ressourceeffektiviteten. Denne teknologi frigør personale til at fokusere på værdiskabende opgaver og gør det muligt at fordele pengene bedre på andre vigtige tjenester. I stedet for manuelt at tjekke skraldespande kan personalet f.eks. bruges til at vedligeholde og forbedre anden kritisk infrastruktur og dermed øge den samlede driftseffektivitet. Denne effektive brug af ressourcer kan også hjælpe kommunerne med at overholde deres forpligtelser i henhold til S106-aftaler, som ofte kræver, at bygherrer bidrager til forbedringer af den lokale infrastruktur, herunder affaldshåndteringssystemer.
LPWAN-forbindelsens rolle og bredere applikationer
IoT-sensorer er dog ikke gode, hvis de ikke kan forbindes til et netværk. Et subgigahertz (0G), low-power wide-area network (LPWAN), giver betydelige fordele for IoT-implementering i affaldshåndteringsoperationer. Denne teknologi er omkostningseffektiv, energieffektiv og levedygtig til langvarig brug. De kompatible sensorer er små, kompakte og omkostningseffektive, hvilket gør dem ideelle til udbredt anvendelse i forskellige applikationer. For eksempel er et nyligt projekt på Cambridge University et eksempel på, hvordan disse teknologier kan optimere affaldshåndteringen ved at levere data i realtid og gøre det muligt at lave effektive indsamlingsplaner.
Desuden har IoT og 0G LPWAN-forbindelse bredere anvendelsesmuligheder for kommuner end affaldshåndtering, f.eks. til styring af infrastruktur til opladning af elbiler. Disse teknologier kan give advarsler, når opladningspladserne er fulde, overvåge brugsmønstre og give værdifulde data til optimering af elbilinfrastrukturen. Mens smart city-initiativer er et bæredygtigt mål på lang sigt, er IoT til affaldshåndtering et klart eksempel på et håndgribeligt investeringsafkast (ROI) og et glimrende første skridt mod bredere automatisering for kommunerne. Denne trinvise tilgang sikrer, at kommunerne kan implementere avancerede teknologier uden at overbelaste deres eksisterende infrastruktur og ressourcer.
Implementering af disse teknologier kan forbedre forvaltningen af infrastrukturen og de offentlige tjenester betydeligt og dermed øge beboernes tilfredshed. For kommuner, der finansieres af skatteydernes penge, er det afgørende at demonstrere den effektive brug af ressourcer gennem håndgribelige fordele som intelligent affaldshåndtering for at bevare offentlighedens tillid og støtte. Og i en tid, hvor mindre end 50 % af befolkningen har tillid til deres lokale råd, bør det være en prioritet for råd i hele landet at forsøge at gøre noget ved det. Ved at indføre IoT og 0G LPWAN-forbindelse og de processer, det giver mulighed for, kan kommunerne forbedre deres serviceleverance, reducere driftsomkostningerne og opfylde lovkrav, samtidig med at de leverer ROI og forbereder sig på fremtidige teknologiske fremskridt.
Konklusion
Kommunalbestyrelserne er under et enormt pres for at optimere driften og samtidig håndtere økonomiske og lovgivningsmæssige udfordringer. Brug af IoT og subgigahertz (0G) LPWAN-forbindelse giver en omkostningseffektiv og effektiv løsning til affaldshåndtering, der giver klare fordele som f.eks. reducerede driftsomkostninger, forbedret ruteoptimering og forbedret servicelevering. Ved at indføre disse teknologier kan kommunerne komme i gang med at opfylde de nuværende mål for affaldshåndtering og genbrug, øge beboernes tilfredshed og lægge grunden til bredere smart city-initiativer i fremtiden. Denne tilgang løser ikke kun de umiddelbare udfordringer, men skaber også grundlaget for realistisk, bæredygtig vækst og innovation i kommunalbestyrelsens arbejde og sikrer en effektiv udnyttelse af ressourcerne til gavn for alle indbyggere.
